
Cebubus!

"Jeepney'erne" på Cebu var nogle nyere vogne og ikke nær så fede som de gamle klassiske jeepney'er! Busserne var til gengæld meget pyntede i modsætning til de andre steder vi har været.


Dejlige mennesker fra dykkercenteret. Rabih og Pamela i henholdsvis grøn og turkis t-shirt var to rare mennesker som også tog dykkerkursus. Dem bruge vi flere aftener med hvor vi fik skøn mad og kølige drinks. De var fra Irland og Libanon og boede ved Dubai :-)
Nederst med sort kasket var Dino som var dykkerinstuktør.


Til Last Filling Station hørte det her "actioncenter" og et resort ejet af en Filippinsk dame og hendes tyske mand Jochen - eller som han sagde, så arbejdede han for sin kone og han synes hun var sådan en sød chef! Han var rigtig hyggelig og sjov at snakke med - han havde altid en kæk bemærkning og ofte en San Miguel i hånden. Mark og ham fik da også lige en god snak om fodbold, da Jochen tydeligvis også var fodbold interesseret! Jeg nød min cola imens.. ;-)
Last Filling Station var et af vores yndlingssteder, hvor der næsten altid var mange mennesker. Mixed fruit pancakes with honey var den obligatoriske morgenmad for mig og mark skulle selvfølgelig have nogle æg ;-) De havde også enormt gode pizzaer da de havde en stenbundsovn! Det var lidt tiltrængt efter mange dage med ris og kød/nuddelretter.

Det vrimlede en aften med Erimit-krebs - dem som skifter/stjæler sneglehuse efterhånden som de vokser.

Vores lille, dejlige lejlighed på Panangsama Beach. Der var to rum og køleskab med øl, sodavand og vand til billige penge. Nedenunder er der et billede af udsigten fra terrassen. Pris pr. nat var ca.150 kr.


White Beach strandhytter

White Beach (som mange strande bliver kaldt på Filippinerne!)

Vi lejede nogle mountainbikes og cyklede ud til White Beach, som lå ca. et kvarter væk fra Panangsama Beach. Dvs at der altså ikke var en decideret strand ved Panangsama Beach - det var mere et område med hyggelige resorts og fantastiske restauranter og barer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar