Panangsama Beach, Moalboal på Cebu

Cebubus!
"Jeepney'erne" på Cebu var nogle nyere vogne og ikke nær så fede som de gamle klassiske jeepney'er! Busserne var til gengæld meget pyntede i modsætning til de andre steder vi har været.

Dejlige mennesker fra dykkercenteret. Rabih og Pamela i henholdsvis grøn og turkis t-shirt var to rare mennesker som også tog dykkerkursus. Dem bruge vi flere aftener med hvor vi fik skøn mad og kølige drinks. De var fra Irland og Libanon og boede ved Dubai :-)
Nederst med sort kasket var Dino som var dykkerinstuktør.


Til Last Filling Station hørte det her "actioncenter" og et resort ejet af en Filippinsk dame og hendes tyske mand Jochen - eller som han sagde, så arbejdede han for sin kone og han synes hun var sådan en sød chef! Han var rigtig hyggelig og sjov at snakke med - han havde altid en kæk bemærkning og ofte en San Miguel i hånden. Mark og ham fik da også lige en god snak om fodbold, da Jochen tydeligvis også var fodbold interesseret! Jeg nød min cola imens.. ;-)

Last Filling Station var et af vores yndlingssteder, hvor der næsten altid var mange mennesker. Mixed fruit pancakes with honey var den obligatoriske morgenmad for mig og mark skulle selvfølgelig have nogle æg ;-) De havde også enormt gode pizzaer da de havde en stenbundsovn! Det var lidt tiltrængt efter mange dage med ris og kød/nuddelretter.

Det vrimlede en aften med Erimit-krebs - dem som skifter/stjæler sneglehuse efterhånden som de vokser.
Vores lille, dejlige lejlighed på Panangsama Beach. Der var to rum og køleskab med øl, sodavand og vand til billige penge. Nedenunder er der et billede af udsigten fra terrassen. Pris pr. nat var ca.150 kr.

White Beach strandhytter
White Beach (som mange strande bliver kaldt på Filippinerne!)

Vi lejede nogle mountainbikes og cyklede ud til White Beach, som lå ca. et kvarter væk fra Panangsama Beach. Dvs at der altså ikke var en decideret strand ved Panangsama Beach - det var mere et område med hyggelige resorts og fantastiske restauranter og barer.

UPDATE

Hej allesammen,

vi beklager der ikke sker saerlig meget herinde paa bloggen. Men vi har ikke kunne komme til nogen computer og naar vi er, saa er forbindelsen saa daarlig at vi ikke kan uploade billeder. Det tager ganske simpelt en krig at laegge dem op. Naar vi har vores sidste dage i Manila kan vi maaske godt finde et sted med god forbindelse, ellers saa uploader vi dem naar vi er kommet hjem til gode forbindelser!

Men udover daarlige internetforbindelser, saa har vi jo vaeret paa Cebu, Moalboal, hvor Mark tog sit dykkercertifikat. Jeg hoppede fra, da jeg fandt det meget ubehageligt at traekke vejret igennem en regulator og panikkede lidt for ofte til at jeg skulle ned i 18 m dybde! Kurset gik nok heller ikke lige efter reglerne, da vi startede ude i havet, hvor der var strom, bolger og daarlig sigtbarhed. Dag nr. 2 skulle vi som det forste ud i havet paa 12 m dybde. Da vandet i de dage ikke var saa roligt, synes jeg det var en for stor mundfuld for mig, og var lidt skraemt - saa jeg valgte at stoppe. Man burde synes det er sjovt og glaede sig til at komme ned igen , men jeg havde det lige modsat. Og jeg er glad nok for beslutningen! Snorkling er mere end fint nok til mig!

I Cebu modte vi ogsaa mange rare og sjove mennesker. Bl.a. Jochen var Nurnberg, som havde et fint resort og ''actioncenter'' med en god restaurant vi besogte tit. Der var ogsaa en dansker som var igang med at bygge et resort. Derudover modte vi iren Pamela og libaneseren Rabih, som var et gift par, der nu boede i Saudi Arabien - meget rare mennesker. Moalboal, Panangsama Beach var alt i alt meget laekkert og hyggeligt!

Dernaest bruge vi tre dage paa Coco Beach resort. Det var et stort, gennemfort resort med lidt for mange danskere eftersom resortet ejes af en dansker. Men gode pools og god strand. Fra Coco Beach skulle vi med HCA-baaden paa et 7-dages cruise, hvor der skulle dykkes og snorkles ved en masse smaa ode oer med de flotteste strande vi endnu har set. Vi var mest paa oerne omkring Busuanga, Palawan. Det var en skoen tur, med happy hour hver dag, middage paa stranden og vi var i selskab med baade rare danskere og et godt filippinsk crew.

Nu befinder vi os saa paa Palawan i Puerto Princesa - en rigtig hyggelig by. Vi har kort rundt paa motorcykel i dag (undskyld far og mor, vi er i god behold :)) Fortsaettelse folger!

Mange hilsner herfra

Sagada

Et kvarters gåtur ud fra den lille by, kan man se de hængende kister. De er rigtig svære at se på billedet. Hvis I forstørrer det, kan det ses i midten af billedet. Der er bl.a. en blå kiste og et stort kors. Det er altså nogle kister som hænger højt højt oppe på nogle klipper eftersom at filippinerne i gamle dage troede på, at jo tættere på himlen deres kære blev stillet til hvile, desto nemmere kunne deres sjæl blive fri og komme i himlen. Der var flere forskellige forestillinger om hvordan de døde kunne komme i himlen. Bl.a. var der også kister i grotter. Meget fascinerende!

Det var helt hjemligt med grantræer heroppe i det nordlig Filippinerne :)

Med lidt fantasi er det i midten en skildpadde.

Der var også en pool i grotten man kunne bade i! Mark var en anelse skeptisk over at hoppe i, da det eneste lys dernede var fra en lille gasbluslampe.




Sommetider kraevede det lidt at komme rundt dernede, men fedt var det!
Vi vil nok ligge flere billeder ind lobende naar vi faar tid og mulighed. Lige nu sidder vi i Bontoc og skal med en bus til Manila, hvor vi tager et fly til Cebu. Saa farvel og tak til bjergene i nord for denne gang!
Denne her form kunne minde meget om risterrasserne :) Der var ogsaa mange andre formeringer som mindede om elefanter og menneskelige konsdele ;)

Turen ned i grotten var meget glat og der var meget guano fra flagermusene, men da vi kom laengere ned skulle vi smide skoene og saa gik vi paa sandsten, hvilket man stod utrolig godt fast paa. Der var ufattelig smukt dernede, med smaa pole af blaat vand osv.. En fed oplevelse at kravle rundt dernede!!


Saa tog vi den besvarlige tur til Sagada. Vejene her er oftest odelagt af regnen og der er konstant en masse sving og stigninger, hvilket ikke er med til at gore turen behagelig. Men det er liiige til at holde ud. Vores skonne guide Rachel fra Banaue tilbod os at kore os op til Sagada, hvor vi undervejs stoppede for at tage billeder af de smukke risterrasser. Det var meget rart at have egen jeepney, chauffor og guide for 300 kr. Vi havde ogsaa et kort stop i Bontoc, hvor vi fik reseveret busbilletter. Og saa gik turen ellers til Sagada hvor vi skulle se hangin coffins og en grotte.

Banaue, Batad og en masse risterasser

Vejen fra Banaue til Sagada. Her kan man se hvordan de er igang med at reparere vejene og hvordan transport bliver udnyttet - der kan altid sidde nogle på taget og stå bagpå!


Vi fik lige et godt snap-shot af en ældre kvinde i Banaue i traditionel dragt - her med alle detaljer! ;-)
Morgenens udsigt fra vores "hotel". Det er udbeskriveligt og ikke til at fornemme storheden af det her landskab!


Vores værelse i Batad. Ret primitivt, men til gengæld havde vi verdens flotteste udsigt.

Her er en af "stierne" på vej til vandfaldet. Det værste og mest uhyggelige sted efter min mening, da de små sten skred under ens fødder og der var rigtig langt ned, hvis man blev fanget af et stenskred! Men vi overlevede :)

Vores seje guide Rachel ved Tapia Falls.





Vandfaldet vi badede i efter den lange, seje tur derhen. Vandet var lidt koldt, hvilket vi traengte til! Vi har mange flere naturbilleder, som vi nok vil ligge ind paa et senere tidspunkt :)
Saa smal var stien hele tiden. Her er den dog af beton, hvilket den oftest ikke var. De smalle mudrede stier og hojden resulterede sommetider i at jeg (Malene) hyperventilerede af angst, da jeg hader hojder! Men jeg overvandt min angst og kom igennem hele trekket alligevel - i live :)

Aftenens underholdning paa det meget primitive sted vi boede, hvor honsene dansede rundt i kokkenet, toilettet var udendors uden lys eller skyl og vaeggene paa vaerelset var tynde traeplader. Men der var det der skulle vaere, men vi var nu glade for at det kun var en nat vi skulle bruge der. Der var nemlig intet i den lille landsby udover faa huse og en skole.

Paa vejen over til vandfaldet var der en gammel Ifugao-mand i traditionel dragt. Vi fik desvaerre ikke vinklen bagfra som ville have vist en g-string.

Udsigten fra terassen foran vores bosted. Smukkere bliver det naesten ikke! Den lange, besvarlige tur havde belonnet sig. Det skulle vise sig at vi naeste dag skulle gaa tvaers over dette landskab og videre om bag et bjerg for at se et stort, flot vandfald. (LANGT, HAARDT!!) Om aftenen paa den 1. dag regnede det voldsomt, men vi sad udenfor under taget og fik nogle ol sammen med et andet par danskere som havde rejst rigtig meget. Det var meget hyggeligt. Vi fik ogsaa set en del forskellige insekter, som der ogsaa er et enkelt billede af ;)

For at komme fra Baguio til den Batad skulle vi forst med jeepney i en time, og derefter trekke i stejlt, mudret, smalt terraen i 3 timer. Jeg saa ogsaa tit min skraek for hojder i ojnene mange gange! Men vores guide var rigtig god og fortalt baade om lokalbefolkningen, om naturen - blomster, dyr, insekter. Det var meget laererigt!


Udsigt fra vores hotel i Banaue - det kan ikke rigtig fanges paa et billede, hvor smukt og stort det var! I Banaue kobte vi en 2-dages trekkingpakke med guide, som kostede den nette sum af 540 kr., hvilket var inkl. transport ogsaa!

Rosario

Mig i tricycle!
Hygge paa stranden

Paa stranden fik vi frisk kokossaft ;)

Smukt, sort sand og 28 gr varmt vand..



En rimelig stor kakkelak modte vi ogsaa - husk det er marks str 45 der er ved siden af.. Foj!

Vi maatte flere gange krydse en farlig, rusten haengebro, som mig og min hojdeskraek ikke kunne lide.. Men det gik lige :) Udsigten var god!
Dejlig poolomraade udenfor Rosario. Vi tog en tricycle rundt til det her, Hot Springs, til et vandfald og til sidst til stranden.
Her er de sode born vi saa mest, bl.a. J-J og Mike :)


Saa tog vi ned til Rosario for at besoge nogle bekendte af mine foraeldre. Jeg (Malene) havde ogsaa snakket med Leif om at tage hertil, og han gav os lov til at bo i hans hus, hvilket var rigtig godt. Leifs kone Elsas familie boede paa samme vej - dvs de havde hele vejen! De er i alt 10 soskende, hvor 7 vist nok allesammen boede paa denne vej. De var sode at tage sig af os og lavede mad til os og tog os med paa tur i lokalomraadet. Der var ogsaa mange sode born som vi endte med at give nogle skolesager og legetoj, hvilket gjorde dem helt euforiske. Et par dejlige dage var det!!